Metaverse: ikke så nyt et begreb

Begrebet blev første gang brugt i science fiction-romanen Snow Crash af Neal Stephenson fra 1992, men metaverse er nu relevant for i hvert fald nogle dele af vores liv.

Tænk bare på spilbranchen. Den virtuelle verdensplatform Second Life blev lanceret i 2003 og er en af de tidligste anvendelser af metaverse. Ved hjælp af avatarer er spillerne i stand til at leve et virtuelt andet liv. I modsætning til traditionelle videospil er interaktionerne på Second Life ikke understøttet af noget bestemt mål: De handler bare om at "eksistere" på platformen og opbygge relationer med andre spilleres avatarer.

I løbet af de sidste par år er metaverse-konceptet blevet væsentligt moderniseret, og udviklingen er accelereret betydeligt. Alt dette er sket på baggrund af de seneste teknologiske fremskridt, herunder blockchain, den udbredte tilgængelighed af kryptovalutaer og brugen af ikke-fungible tokens (NFT'er) til digitale aktiver. En NFT forstås bedst som et digitalt certifikat, der beviser et digitalt aktivs oprindelse (f.eks. et videoklip), og som adskiller sig fra selve det digitale aktiv.

Traditionelle og veletablerede brands har også udforsket de nye muligheder, som metaverse tilbyder for at komme i kontakt med eksisterende og potentielt nye kunder. For eksempel har modebrands som Gucci (gennem sit Vault-projekt) eksperimenteret med NFT'er og digitalt tøj, som også er blevet solgt på metaverse- og spilplatformen Roblox.

Metaverse handler selvfølgelig også om underholdning. På grund af nedlukningerne under COVID-19-pandemien og den manglende mulighed for at afholde personlige arrangementer (en vigtig, hvis ikke den vigtigste, indtægtskilde for musikere og kunstnere i musikbranchen) har kunstnerne søgt nye måder at komme i kontakt med deres fans på. I 2020 var rapperen og sangeren Travis Scott den første til at afholde en koncert i det populære videospil Fortnite. Næsten 28 millioner unikke spillere deltog i denne begivenhed. Det er et tal, som ville være svært, hvis overhovedet muligt, at opnå på en "analog" arena!

IP i metaverse: nye strategier ... gamle problemer

Ligesom intellektuel ejendomsret (IP) er relevant for offline-verdenen, er den det naturligvis også for metaverdenen. Måske endda endnu mere!

I Europa er varemærker, der indeholder ordet "metaverse", allerede blevet registreret med succes, også hos EUIPO. Disse registreringer har haft særlig fokus på varer i klasse 9, som bl.a. omfatter computersoftware. I slutningen af 2021 gennemgik Facebook som bekendt en rebranding-operation og ændrede sit navn til "Meta" med det formål at signalere, at kerneforretningen fremover ville være at udvikle metaverse endnu mere. Der søges om registrering af det nye varemærke "Meta" i flere lande rundt om i verden, herunder i Den Europæiske Union.

Metaverse rejser selvfølgelig vigtige spørgsmål om IP-beskyttelse, og om hvorvidt visse aktiviteter kan kontrolleres af IP-ejere. For nylig lagde luksusmærket Hermès sag an mod en digital kunstner for at have lavet og solgt "MetaBirkins". Det er en samling virtuelle håndtasker, der er autentificeret af NFT'er og udviklet uden tilladelse fra den berømte producent af de ikoniske (og meget virkelige) Birkin-håndtasker.

Et andet spørgsmål er, hvilken type ejendom man erhverver, når man køber et virtuelt aktiv, der er autentificeret af en NFT. Det er ikke et uvæsentligt spørgsmål, når man tænker på, at NFT-autentificerede virtuelle aktiver kan sælges for flere millioner amerikanske dollars (USD). Tænk bare på, at Twitters grundlægger Jack Dorsey siges at have solgt sit NFT-autentificerede første tweet for næsten 3 millioner USD, og musikeren Grimes solgte sin digitale kunstsamling for 6 millioner USD.

Fra et IP-perspektiv, erhverver køberen af et digitalt kunstværk, der er autentificeret af en NFT, som standard ejerskab af den ophavsret, der ligger i det nye kunstværk? Og hvad sker der, hvis nogen køber et kunstværk, der er autentificeret af en NFT, som er genereret uden ophavsretsindehaverens tilladelse og udgivet for at være den "ægte vare"? Kan en sådan sag behandles som i den analoge verden, hvor vi ville behandle det som køb af forfalsket kunst?

Skal IP-retten finde på nye løsninger?

I betragtning af alle de spørgsmål, som metaverse allerede har rejst, er det naturligt at spørge, om der er behov for nye løsninger for at besvare dem tilfredsstillende.

Det er vigtigt at huske på, at IP-retten i sagens natur konstant er blevet udfordret af den teknologiske udvikling. Tænk bare på fremkomsten af teknologier som trykpressen, fotokopimaskinen, den digitale computer og internettet og alle de komplekse spørgsmål, som de har stillet domstole og lovgivere over for. Konstant gennem hele IP-historien har også været de eksisterende IP-princippers og lovbestemmelsers generelle evne til at imødekomme en sådan udvikling. Sagt på en anden måde har det ikke været nødvendigt at "opfinde den dybe tallerken" hver eneste gang.

Kan vi forestille os, at de spørgsmål, som metaverse stiller, kan besvares ved at se på de eksisterende juridiske rammer? Det er måske ikke for optimistisk at besvare dette med et (digitalt, selvfølgelig) "ja", mens man nyder en solrig dag i en park på en gammeldags, men stadig ganske behagelig, analog måde.

Afkald:

Links til tredjepartswebsteder er udvalgt på baggrund af en tilfældig søgning. Linkene antyder ikke, at de er de eneste eller foretrukne informationskilder. Ejerne af tredjepartswebsteder er alene ansvarlige for nøjagtigheden og pålideligheden af de data og oplysninger, der findes på deres websted. Bemærk, at de oplysninger, der findes der, ikke nødvendigvis afspejler EUIPO's afbildning.

Denne artikel blev offentliggjort i novemberudgaven af Alicante News.

Eleonora Rosati er en italiensk uddannet advokat med erfaring inden for ophavsret, varemærker, mode og internetlovgivning. Dr. Eleonora Rosati er professor i intellektuel ejendomsret (IP), direktør for Institut for Intellektuel Ejendomsret og Markedsret (IFIM) og meddirektør for LLM i europæisk IP-lovgivning ved Stockholms Universitet. Hun er også Of Counsel hos Bird & Bird og er forfatter til flere artikler og bøger om IP-spørgsmål.