Meddelelse om databeskyttelse
Beskyttelse af privatlivets fred er vigtigt for Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (herefter "EUIPO", "vi", "den dataansvarlige" eller "kontoret").
Vi føler os ansvarlige for de personoplysninger, vi indsamler og behandler.
Vi forpligter os derfor til at respektere og beskytte dine personoplysninger og sikre, at dine rettigheder som registreret overholdes i tilstrækkeligt omfang.
Behandlingen sker i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF.
Oplysningerne i denne meddelelse gives i henhold til artikel 15 og 16 i forordning (EU) 2018/1725 for at informere dig om, hvordan dine personoplysninger indsamles og behandles på dette websted (https://ipsupportbusiness.eu/).
"Intellectual Property Support for Small Businesses" er et websted for SMV'er med det formål at give onlinevejledning til opstartsvirksomheder og iværksættere, når de udvikler deres virksomhed, samtidig med at der tages hensyn til intellektuel ejendomsret og innovation. Webstedet er blevet til ud fra behovet for at hjælpe europæiske SMV'er med at få adgang til centraliseret, klar, pålidelig og relevant information til støtte for deres forretningsaktiviteter, og fremme betydningen af intellektuelle rettigheder for at opnå konkurrencefordele.
Webstedet er iværksat og drives af EUIPO. Det omfatter bl.a. følgende afsnit:
- "Mere information": indeholder de oplysninger, SMV'er skal bruge for at kickstarte deres forretning, i form af trinvise vejledninger
- "Støtte": indeholder et visualiseringskort over steder, hvor SMV'er på lokalt, nationalt og europæisk plan kan finde støtte, og som er søgbare efter land, by eller arten af tjeneste eller tjenesteleverandør,
- "Udvikling": indeholder oplysninger om relevante kurser og værktøjer, der dækker SMV'ers udviklingsbehov inden for finansiering og støtte, beskyttelse af idéer, forretnings- og handelsstøtte og juridisk/regulatorisk bistand.
Bemærk, at på andre EUIPO-websteder gælder der andre databeskyttelseserklæringer ved indsamling og behandling af personoplysninger.
Central fortegnelse: EUIPO er retligt forpligtet til at føre en central fortegnelse over aktiviteter med behandling af personoplysninger (artikel 31 i forordning 2018/1725). Du kan få mere at vide om EUIPO's fortegnelse over aktiviteter med behandling af dine personoplysninger i EUIPO's centrale fortegnelse.
Kontoret indsamler og behandler alle personoplysninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse 1247/2002/EF ("EU-forordningen om databeskyttelse"). Ud over denne tekst reguleres EUIPO's behandling af personoplysninger af afgørelse nr. ADM-18-65 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 i Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret.
De databeskyttelseskrav, der gælder for kontoret som EU-agentur, er fastsat i EU-forordningen om databeskyttelse sammen med EU-varemærkeforordningen (EU) 2017/1001 ("EUTMR"), forordningen 2024/2822 om design i Den Europæiske Union (EUDR) og gennemførelsesretsakterne hertil.
For yderligere information henvises til retsakterne om EU-varemærker og retsakterne om EF-design.
De personoplysninger, som kontoret indsamler og behandler på dette websted, behandles på grundlag af samtykke. Eksempler herpå er dit navn, din e-mail, den type af organisation du har, eller hvilket område din aktivitet tilhører.
For yderligere oplysninger om kategorierne af behandlede personoplysninger henvises til de specifikke databeskyttelseserklæringer via nedenstående links.
Kontoret indsamler og behandler dine personoplysninger til flere formål:
- Til at øge kendskabet til og fremme betydningen af intellektuelle ejendomsrettigheder.
- Til at give pålidelig information om juridiske og økonomiske emner for at støtte SMV'ers forretningsaktiviteter inden for intellektuel ejendomsret og innovation.
- Til at styrke SMV'erne ved at bidrage til at beskytte deres aktiver.
- Til at fremme de intellektuelle ejendomsrettigheders helhedssystem. Dine personoplysninger anvendes til at kontakte dig og informere dig om nyheder vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder, invitere dig til seminarer eller workshops og til alle øvrige meddelelser om intellektuelle ejendomsrettigheder og EUIPO's produkter og tjenesteydelser.
- Til at forbedre vores produkter og tjenester. Kontoret bruger dine personoplysninger til at udarbejde spørgeundersøgelser, rapporter og statistikker, der giver os mulighed for at optimere kontorets drift og få systemet til at fungere bedre. Hertil hører at indhente og analysere din feedback med henblik på at forbedre din oplevelse af kontoret og webstedet og din tilfredshed hermed.
- Til at afholde arrangementer, undervisning og møder. Kontoret afholder regelmæssigt arrangementer, såsom undervisning og møder, der er offentligt tilgængelige. For at arrangere sådanne arrangementer er det nødvendigt at håndtere deltagernes personoplysninger. Hvis du deltager i et offentligt arrangement, der afholdes af kontoret, forvaltes dine personoplysninger som beskrevet i nedenstående specifikke databeskyttelseserklæringer.
På dette websted behandles personoplysninger på grundlag af artikel 5, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2018/1725: Den registrerede har givet samtykke til behandling af sine personoplysninger til et eller flere specifikke formål.
Personoplysningerne indsamles og behandles i overensstemmelse med følgende retlige instrumenter:
- artikel 2 i afgørelse nr. ADM-21-15 om kontorets interne struktur;
- EUIPO's flerårige strategiske program 2030.
Når behandlingen af personoplysninger bygger på dit samtykke, kan du når som helst trække det tilbage ved at sende en e-mail til DPOexternalusers@euipo.europa.eu.
For nyhedsbreve kan du således når som helst afmelde modtagelse af specifikt indhold eller alt indhold fra EUIPO ved at klikke på linket "afmeld" nederst i alle de e-mails, du modtager.
Kontoret tager beskyttelsen af dine personoplysninger meget alvorligt og beskytter dem via passende organisatoriske, tekniske og sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Her er eksempler på de foranstaltninger, som er gennemført hos EUIPO:
- EUIPO er ISO 27001-certificeret,
- Det kræver et EUIPO-brugernavn og -adgangskode at få adgang til EUIPO's systemer og databaser,
- Autentificering og godkendelse er baseret på roller;
- Autentificering og godkendelse sker på serverniveau, og anonym tilgang er ikke tilladt;
- Serveren er fysisk beskyttet i databehandlingscentret;
- Logisk sikkerhed og hærdning af servere;
- Netværkssikkerheden er konfigureret til at forebygge eksterne trusler mod mailserverne;
- Tjenesteudbyderne underskriver klausuler om fortrolighed og databeskyttelse;
- Et begrænset antal behørigt autoriserede personer med en specifik IT-profil har redigeringsrettigheder til back office-værktøjerne, hvor dine personoplysninger behandles.
| Rettigheder relateret til dine personoplysninger | Hvad det betyder |
|---|---|
| At blive underrettet | Du har ret til at vide, hvordan kontoret håndterer dine personoplysninger (herunder at blive informeret om den dataansvarlige, formålet, retsgrundlaget, de typer af personoplysninger, der anvendes, hvem der modtager dine oplysninger, og hvilke frister der er for at opbevare dem, samt mulighederne for overførsel af personoplysninger til tredjelande). Yderligere oplysninger findes i denne databeskyttelsesmeddelelse, navnlig de databeskyttelseserklæringer, som der er links til nedenfor. |
| At få indsigt i dine oplysninger | Du har ret til at vide, hvorvidt kontoret behandler dine personoplysninger, herunder til hvilket formål, typer af data, datamodtagere, frister samt mulige overførsler af personoplysninger til tredjelande. |
| At få dine oplysninger berigtiget | Du kan berigtige dine personoplysninger, hvis de er ufuldstændige eller urigtige. |
| At få dine oplysninger slettet ("retten til at blive glemt") | I visse tilfælde kan du anmode om, at dine personoplysninger slettes (f.eks. når oplysningerne ikke længere er nødvendige til det formål, de er indsamlet til). Når du beslutter at framelde dig et eller flere nyhedsbreve, gemmes dine oplysninger i 60 dage for at give dig mulighed for at genaktivere abonnementet. Efter de 60 dage bliver dine personoplysninger krypteret og opbevaret i backupkopier i yderligere 120 dage, inden de slettes. Herefter slettes oplysningerne fra vores databaser uden mulighed for genopretning. Du kan finde flere oplysninger i hver enkelt erklæring om privatlivets fred under nedenstående links. |
| At få begrænset behandlingen af dine oplysninger | Du kan anmode kontoret om at begrænse behandlingen af dine personoplysninger under visse omstændigheder (f.eks. når oplysningernes rigtighed bestrides). Når behandlingen af dine oplysninger bygger på dit samtykke, kan du altid anmode kontoret om at begrænse behandlingen af dem. |
| At have ret til dataportabilitet | Du har ret til at anmode kontoret om at sende dig dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format under visse omstændigheder (f.eks. når vi har dit udtrykkelige samtykke til at behandle dine personoplysninger). |
| At gøre indsigelse mod behandlingen af dine oplysninger | Du kan gøre indsigelse mod kontorets behandling af dine personoplysninger under visse omstændigheder: når behandlingen af oplysningerne er baseret på artikel 5, stk. 1, litra a) i den generelle forordning om databeskyttelse, ved varetagelse af en opgave, der udføres i samfundets interesse, eller som led i unionsinstitutionens eller -organets myndighedsudøvelse. |
| At trække dit samtykke tilbage | Du kan når som helst trække dit samtykke til behandling af dine personoplysninger tilbage. Nærmere bestemt kan du anmode om at ophøre med at modtage nyhedsbreve eller ophøre med at blive vist på visualiseringskortet. For sidstnævntes vedkommende sender kontoret dig en årlig e-mail, for at du skal bekræfte rigtigheden af oplysningerne og informationen og få mulighed for at forny dit samtykke eller angive, at du ønsker at oplysningerne fjernes. |
Sådan udøver du dine databeskyttelsesrettigheder
- Du kan sende os en e-mail på DPOexternalusers@euipo.europa.eu. Husk, at vi ikke kan tage imod mundtlige (telefoniske eller direkte) forespørgsler, da vi måske ikke er i stand til at identificere dig korrekt eller behandle din forespørgsel straks:
1. Din e-mailforespørgsel bør være så detaljeret som muligt. Vi behøver en nøjagtig beskrivelse af oplysningerne, formålet, hvad de er indsamlet til, og hvordan de er indsamlet.
2. Glem ikke at nævne, hvilke af ovennævnte rettigheder du ønsker at udøve. - Vi vil behandle din anmodning hurtigst muligt og hjælpe dig med at udøve dine rettigheder, forudsat at betingelserne for at udøve dem er opfyldt:
1. Lejlighedsvis har vi måske brug for yderligere oplysninger for at kunne identificere dig og finde dine oplysninger. De vil kun blive brugt til at kontrollere din identitet og hjælpe dig med at udøve dine rettigheder. De vil ikke blive opbevaret længere end nødvendigt til dette formål.
2. Undertiden kan vi måske ikke hjælpe dig med at udøve dine rettigheder, hvis betingelserne ikke er opfyldt. I sådanne situationer vil vi informere dig om, hvorfor du ikke kan udøve denne rettighed.
Kan dine rettigheder begrænses?
Databeskyttelse er ikke en absolut rettighed. Den må altid afvejes i forhold til andre grundlæggende rettigheder, og der kan være omstændigheder, hvor én eller flere af ovennævnte rettigheder ikke indrømmes.
Disse rettigheder kan også begrænses midlertidigt i et begrænset tidsrum af de legitime grunde, der er omhandlet i artikel 25 i forordning (EU) 2018/1725, ved retsakter vedtaget på grundlag af traktaterne, eller i henhold til de interne regler, der er fastsat i afgørelse af 26. marts 2020 truffet af bestyrelsen for Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO). I de interne regler fastsættes det, at en sådan begrænsning skal være tidsbegrænset, at den skal være forholdsmæssig, og at den skal være forenelig med det væsentligste indhold af ovennævnte rettigheder.
Som hovedregel vil du blive informeret om de vigtigste årsager til en begrænsning. Du vil også blive informeret om din ret til at indgive en klage til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse eller til at indbringe sagen for domstolene. Der er dog visse omstændigheder, hvor vi ikke vil informere dig om disse grunde. Begrænsningen vil blive ophævet, så snart de omstændigheder, der begrunder begrænsningen, ikke længere gør sig gældende. Du vil modtage en specifik databeskyttelsesmeddelelse, når dette tidsrum er udløbet.
Cookies er små tekstfiler, der sendes af en webstedsserver og gemmes på din enhed (såsom en computer, tablet eller telefon).
Når du besøger vores websted, bruger vi cookies til forvaltning af websessioner og autentificering og af hensyn til webbrowserens sikkerhed. Cookies anvendes også for at sikre, at webstedet fungerer rent teknisk, og de hjælper os med at gemme brugerpræferencer og kortlægge brugeradfærd på et aggregeret grundlag. Vi kan derfor indsamle visse oplysninger om din browseroplevelse, såsom din IP-adresse, browsertype, sprog og skærmstørrelse, den besøgte side, tidspunktet og datoen for besøget og den side, du blev omdirigeret fra.
Disse oplysninger bruges til at indsamle aggregerede og anonyme statistikker med henblik på at forbedre vores tjenester og din brugeroplevelse. Ingen af disse cookies kræver dit samtykke. Oplysningerne indsamles, aggregeres og anonymiseres i EUIPO's datacenter med passende sikkerhedsforanstaltninger.
Vores websted overholder også kravene til "Do Not Track"-funktionen. Hvis du aktiverer "Do Not Track"-funktionen i din browser, vil vi respektere dit valg, og din brug af vores websted vil ikke blive gemt til anonym statistik. Nedenfor findes en vejledning i, hvordan du aktiverer denne funktion:
Vi bruger sociale medier til at præsentere vores arbejde gennem udbredte, tidsrelevante kanaler. Vores brug af sociale medier fremhæves på vores websted. F.eks. kan du på se forretningsvideoer, som vi uploader til vores YouTube-side, og følge links fra vores websted til Twitter, Facebook LinkedIn eller andre platforme.
Vi sætter ikke nogen cookies på oversigten over knapper til sociale medier, der forbinder dig med disse tjenester, når vores websider indlæses på din computer (eller andre enheder) eller fra komponenter fra disse medietjenester, der er en del af vores websider. Læg imidlertid mærke til, at der på grundlag af dine præferencer for disse eksterne tjenester kan indlæses nogle cookies, eksempelvis med dine præferencer for YouTube-videoer.
Hver social mediekanal har sin egen politik for, hvordan den behandler dine personoplysninger, når du tilgår dens websteder. Yderligere oplysninger findes her:
YouTube
LinkedIn
Twitter
Facebook
Instagram
Du kan kontakte os om alle spørgsmål vedrørende dine personoplysninger ved at sende en skriftlig forespørgsel til EUIPO som den dataansvarlige for dine oplysninger, eller til EUIPO's databeskyttelsesrådgiver.
Du kan bruge online kommunikationskanaler eller sende en skriftlig forespørgsel til:
Post/Kurér:
Ms. Gloria Folguera Ventura
Data Protection OfficerEUIPO
Avenida de Europa, 4, 03008 Alicante, Spanien
E-mail:
DPOexternalusers@euipo.europa.eu
Hvis du ikke får fyldestgørende svar på din forespørgsel fra den dataansvarlige og/eller databeskyttelsesrådgiveren, kan du indgive en klage til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse på: https://edps.europa.eu/about-edps/contact_en.
Hvis du vil vide mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, henvises du til EUIPO's centrale register (et levende dokument, der ændres løbende) og de følgende relevante og specifikke databeskyttelsesmeddelelser (foreligger i øjeblikket kun på engelsk).
Det centrale register skal som minimum indeholde følgende oplysninger (artikel 31, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725):
- navn på og kontaktoplysninger for den dataansvarlige, databeskyttelsesrådgiveren og, hvis det er relevant, databehandleren og den fælles dataansvarlige,
- formålene med behandlingen,
- en beskrivelse af kategorierne af registrerede og kategorierne af personoplysninger,
- de kategorier af modtagere, som personoplysningerne er blevet eller vil blive videregivet til,
- hvor det er relevant, for at overføre personoplysninger til et tredjeland eller en international organisation og dokumentere passende garantier,
- hvis det er muligt, de forventede tidsfrister for sletning af de forskellige kategorier af oplysninger,
- hvis det er muligt, en generel beskrivelse af de tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger til at beskytte disse personoplysninger.
Erklæringer om privatlivets fred skal indeholde de oplysninger, der er angivet i artikel 15 og 16 i forordning (EU) 2018/1725. Følgende er en liste over relevante specifikke databeskyttelsesmeddelelser med hyperlinks til de pågældende databeskyttelseserklæringer: