Når du rejser til Frankrig, vil Eiffeltårnet i Paris være et af de vigtigste steder at besøge; når du tænker på Italien, er Michelangelos David et af landets symboler; når du nyder solnedgangen i den spanske by Logroño, vil du måske bestille Chorizo Riojano til dit glas Rioja-vin; når du slentrer ned ad Københavns gader, vil du beundre de smukke møbler og den karakteristiske skandinaviske designstil i de lokale butikker.

Arkitektur, kunst, mad, vin, design: de er alle en del af et samfunds historie, ekspertise, værdier, æstetik og identitet. Kort sagt: et lokalsamfunds egen kulturarv (CH).

Men beskytter loven, herunder lovgivningen om intellektuel ejendomsret (IP), denne kulturarv? Svaret er ... ja (selvfølgelig)!

Fra David til klassiske nøgenbilleder: kulturarv i nyere juridiske tvister

Flere retsregler giver mulighed for at beskytte kulturarven, herunder international ret og national lovgivning. Et eksempel på sidstnævnte er den italienske lov om kulturarv (CHC), som fastsætter det generelle princip, at de italienske statslige, regionale og lokale myndigheder regulerer brugen af kulturarv, som de kontrollerer, ved at udstede de relevante tilladelser eller gribe ind, hvis der ikke er givet eller endog anmodet om sådanne tilladelser.

Blandt de tilfælde, hvor den italienske stat har håndhævet (eller truet med at håndhæve) CHC, kan nævnes kommercielle reklamer for rifler, hvor Michelangelos David var afbildet i fuld rustning, og uautoriserede billettilbud til de vigtigste museer i Firenze, hvor der igen var et billede af David. For nylig blev CHC påberåbt over for et websted for voksenunderholdning, som ønskede at lave "levende" versioner af nogle af de malerier, der er udstillet i samlingen på Uffizi-museet i Firenze, som en del af dets serie "Classic Nudes" (klassiske nøgne).

IP og kulturarv: ophavsret, varemærker og geografiske betegnelser

IP-lovgivningen tilbyder også (flere) værktøjer til at beskytte CH.

Eiffeltårnet er et eksempel: En søgning i EUIPO's database viser, at byen Paris med succes har registreret varemærker i forbindelse med det berømte tårn. Selv om ophavsretten ikke længere beskytter selve tårnet, fordi den relevante periode er udløbet, har belysningen på tårnet, som er synlig om natten og gør en tur langs Seinen uforglemmelig (og meget romantisk), sin egen ophavsretlige beskyttelse!

IP kan også være et redskab til at støtte lokalsamfund. Uden for Europa er et velkendt eksempel Maasai, en etnisk gruppe, der traditionelt har levet et semi-nomadisk liv i det sydlige Kenya og det nordlige Tanzania. Maasai Intellectual Property Initiative Trust forsøger at genvinde ejerskabet til og give licens til brugen af Maasai-navnet, -imaget og -omdømmet, bl.a. gennem licensering af varemærker. Det overordnede mål med dette initiativ er at omfordele licensindtægterne blandt et samfund, hvor 80 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.

I alt dette står geografiske betegnelser som en stadig stærkere IP-retstighed til at beskytte CH. I Europa findes der allerede en stærk juridisk ordning til beskyttelse af landbrugsprodukter og fødevarer, vin og spiritus gennem geografiske betegnelser: f.eks. er både Chorizo Riojano og Rioja registrerede geografiske betegnelser på EU-plan. Ud over ordningen for geografiske betegnelser for landbrugsprodukter vil der måske også snart være et retssystem til at beskytte håndværks- og industriprodukter som geografiske betegnelser på EU-plan: i foråret 2022 fremlagde Europa-Kommissionen et lovforslag, som nu skal behandles og diskuteres af Europa-Parlamentet og Rådet, for at indføre et sådant system. Når denne lovgivning er vedtaget, vil den give en "EU-dækkende mekanisme til at beskytte navnene på produkter som Murano-glas, Solingen-bestik, Donegal-tweed, Halas-blonder eller Gablonz-smykker".

Læs hele artiklen her.