Vi er glade for at kunne annoncere udgivelsen af den seneste episode af Ideas Powered for business Talks!
European Federation of Accountants and Auditors for small - and medium-sized enterprises (EFAA for SMEs), som er medlem af netværket Ideas Powered for business, hjælper SMV'er i EU med at forstå vigtigheden af intellektuel ejendomsret (IP) med fokus på bæredygtighedsrapportering og 'grønne' varemærker.
I denne korte video forklarer eksperter fra EFAA, at bæredygtighedsrapporter er vigtige for virksomheder, der ønsker at fremvise deres miljømæssige og sociale indvirkning. Desuden tiltrækker disse rapporter også kunder og investorer, da de er en ressource, der kan omsættes til penge. I samme forbindelse er revisorer også optaget af intellektuel ejendomsret og er i visse tilfælde den første kilde til grundlæggende IP-rådgivning. Det er ikke underligt, at den seneste Green EU trade marks - 2022 update viser en stigning i registrerede 'grønne' var emærker i de seneste år, en stigning, der forventes at fortsætte.
EFAA's eksperter fremhæver også, at EU-reglerne ændrer sig hurtigt, og at bæredygtighedsrapportering i den nærmeste fremtid vil blive obligatorisk for de virksomheder (store EU-virksomheder og SMV'er), der skal rapportere om deres værdikæde.
Se den korte video produceret i samarbejde med EFAA, og find ud af alt, hvad du har brug for at vide om bæredygtighedsrapportering. Sørg for at aktivere underteksterne på det sprog, du vælger!
Alle Ideas Powered for business Talks er nu tilgængelige på EUIPO's YouTube-kanal. Del dem gerne på dine sociale medier for at nå ud til små virksomheder og start-ups, som måske vil finde dem nyttige!