EU-Kommissionen har vedtaget en ændring af Horizon Europe-arbejdsprogrammet for 2021-2022, der øger budgettet med næsten 562 millioner euro for yderligere at støtte EU-missioner i retning af innovative løsninger på grønne, sundhedsmæssige og digitale udfordringer og flere tiltag for at styrke det europæiske innovationsøkosystem. Programmets budget for 2021 og 2022 når nu op på i alt næsten 16 milliarder euro.
Efter Ruslands invasion af Ukraine omfatter ændringen også tiltag til støtte for forskere, der tidligere var aktive i Ukraine. Under den nye MSCA4Ukraine-ordning, der er en del af Marie Skłodowska-Curie Actions (MSCA), vil 25 millioner euro gøre det muligt for fordrevne forskere at fortsætte deres arbejde i en akademisk eller ikke-akademisk værtsorganisation i EU's medlemsstater eller i lande, der er associeret med Horizon Europe, og støtte dem i at genetablere sig i Ukraine, når det bliver muligt for at genopbygge landets forsknings- og innovationskapacitet.
Læs resten af nyheden her.